Kerneområde 9: Elevens videre forløb i uddannelsessystemet

Formålet med selvevalueringen af området er at evaluere skolens arbejde med elevernes overgang

til ungdomsuddannelserne. 

”Uddannelse og job” er et af de tre obligatoriske emner på 1.– 9. klassetrin. ”Uddannelse og job” danner

en del af grundlaget for den enkelte elevs uddannelsesplanlægning og kvalificerer vejledningssamtal-

erne. Eleven skal på den ene side opnå en høj grad af kendskab til egne interesser og personlige for-

udsætninger og potentialer, herunder uformelle kompetencer, og på den anden side opnå forståelse

for, at uddannelse er et middel til at nå et fremtidigt erhvervs- og beskæftigelsesmål.

 

Skolens uddannelsesvejledning

Fredericia Realskoles uddannelsesvejledning varetages dels af skolens lærere gennem undervisning i

”Uddannelse og job”, dels af UU Fredericias vejleder, som koncentrerer sin indsats omkring eleverne på

7.-10. årgang.

Vejledningens indhold, tilrettelæggelse og tidsmæssige prioritering er differentieret, så en størst mulig

andel af eleverne vejledes kollektivt, og den individuelle vejledning og vejledning i grupper fokuserer

på de elever, som fra 8. klasse vurderes ikke-uddannelsesparate.

Vejledningen indeholder introduktion til ungdomsuddannelserne på 8.-10. klassetrin. På 8. klassetrins

forældremøde giver UU-vejlederen et længere oplæg om ungdomsuddannelserne, og alle elever med

forældre deltager i Ung til ung-aften, hvor ungdomsuddannelserne informerer.

Skolen følger UU Fredericias program for brobygningsforløb for uafklarede/ikke-uddannelsesparate elever i 9. klasse. Ligeledes er alle elever i 8. klasse på introduktionskursus på ungdomsuddannelserne, jf. bekendtgørelse om brobygning og introduktionskurser til ungdomsuddannelserne. På 9. klassetrin er de elever, som ikke er i brobygning i 4-5 dages erhvervspraktik.

Gennem det kollektive vejledningsforløb sikres progression i og elevernes refleksioner over egne kompetencer og potentialer i uddannelsesvalg og erhvervsmuligheder. 

For unge med særlige behov, herunder elever med dyslektiske vanskeligheder, inddrages deres særlige behov i vejledningen.

UU Fredericias vejleder overleverer skolens elever til ungdomsuddannelserne og sørger i enkelte tilfælde for etablering af en mentorordning.

 

Evaluering af uddannelsesvejledning

Da vejledningen varetages af UU Fredericia, foretager skolen pt. ikke evaluering af uddannelsesvejledningen.

 

Overgang til ungdomsuddannelser

I det følgende skema gives et overblik over, hvor skolens afgangselever søger hen efter henholdsvis 9. og 10. klassetrin.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Evalueringsmetode:

Området er evalueret af skolens ledelse.

Området er ligeledes evalueret på et møde i april 2019, hvor klasselærerne på mellemtrinnet og skolens viceskoleleder deltog.

 

Evalueringsresultat:

Da skolen følger UU Fredericias vejledningsindsats for 8.-10. klassetrin, mener vi, at indsatsen står mål med indsatsen i folkeskolen. Som tallene for overgang til ungdomsuddannelse viser, fortsætter alle skolens elever på en ungdomsuddannelse, hvilken de også gennemfører, og skolen er derfor tilfreds med resultatet.

Klasselærerne fra 4.-6. årgang har ytret, at de gerne vil have en fælles indsats i Uddannelse og Job for eleverne på mellemtrinnet (4.-6. årgang). Se skolens handleplan nedenfor.

 

Mål frem mod næste evaluering:

Når vi næste gang selvevaluerer området, skal skolen også på den tidlige indsats: ”Uddannelse og job” i 1.-7. klasse, stå mål med, hvad man kan forvente i folkeskolen.

Hvad angår overgang til ungdomsuddannelser er det for skolen ikke et mål i sig selv, at så mange elever som muligt fortsætter på de gymnasiale uddannelser. Skolens vejledningsindsats skal ruste alle vores elever til at træffe det rette uddannelsesvalg. Med en profil som faglig skole er det imidlertid skolens mål at klæde eleverne fagligt, personligt og socialt på til at kunne tage en gymnasial uddannelse, hvis den unge ønsker det. 

 

Handleplan:

Som opfølgning på klasselærernes ønske for 4.-6. årgang iværksættes fælles oplæg for klasselærere og andre relevante lærere på 0.-6. årgang. UU-vejlederen står for oplægget/workshoppen omhandlende Uddannelse og Job.

        

I skoleåret 2019-2020 har 0.-6. årgang en fordybelsesdag omkring Uddannelse og Job. Dette afvikles efter følgende tidsplan:

  • 0.+1.+3.+5. årgang har fordybelsesdag i efteråret 2019

  • 2.+4.+6. årgang har fordybelsesdag i foråret 2020

 

Efter fordybelsesdagene evalueres skoleårets arbejde med emnet Uddannelse og Job på 0.-6. årgang – og frem mod næste evaluering arbejdes der med at udvikle et årshjul for indsatserne på området.

 

Næste evaluering:

Området evalueres næste gang i perioden fra 2019-2022.

Tal for overgang til ungdomsuddannelser opdateres hvert år senest i september/oktober.

 

 

AHK/26.06.2020

 

 

Telefon

7592 0720

7620 0520
 

Kontakt

fr@fruv.dk

Adresse

Købmagergade 72

7000Fredericia

 

© HK/2013

Fredericia Realskole