Kerneområde 5: Frihed og folkestyre

Formålet med selvevalueringen af ”Frihed og folkestyre” er at evaluere skolens arbejde med at forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre samt at udvikle og styrke elevernes kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.

 

Skolens grundholdning

Fredericia Realskole er en holdningsskole, hvilket i skolens formålsbeskrivelse kommer til udtryk på følgende måde:

”Udover at udøve undervisning er det skolens opgave at virke på et kristent dansk kulturgrundlag og opdrage eleverne til respekt og tolerance for andre mennesker og deres meninger. Skolen vil styrke elevernes ansvars- og pligtfølelse, så skolens gamle motto: ” Gør din pligt og lidt til” altid gælder.”

Skolens vision i forhold til eleverne lyder:

 

Eleverne udviser:

  • Ansvarlighed

  • Faglighed

  • Respekt

  • Engagement

  • Fællesskabsorientering

 

Skolens vedtægtsbestemte formålsparagraf ligger på skolens hjemmeside, og alle nye elever og deres forældre gøres bekendt med skolens grundholdning, skolens liv og hverdag samt rettigheder og pligter gennem en samtale med skoleleder eller viceskoleleder. Skolen har udarbejdet ordensregler samt en anti-mobbepolitik, ligesom de enkelte klasser ved hvert skoleårs begyndelse udarbejder klasseregler.

 

I det følgende beskrives skolens forberedelse af eleverne til frihed og folkestyre gennem udvalgte eksempler fra:

  • Selve undervisningen – opdelt i de humanistiske fag, de naturvidenskabelige fag og de praktisk/musiske fag

  • Skolens øvrige aktiviteter

  • Skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau

 

 

Frihed og folkestyre i undervisningen

 

De humanistiske fag

I det litterære arbejde i danskfaget i 1.-5. klasse søger vi at lære eleverne, at alles opfattelse er vigtig, og at man skal argumentere for sin opfattelse. Vi arbejder med ytringsfrihed ved at eleverne lærer at give deres mening til kende. Gennem faglige emner som Venskab, Aktiv lytning og Den grimme ælling belyser vi på forskellig måde demokratiske processer.

I danskfaget i 6.-10. klasse arbejdes med at udvikle tolerance, respekt og empati gennem tekstlæsning. Litteraturen rummer både samfundsmæssige problemstillinger med krav om personlig stillingtagen og eksistentielle temaer som sorg og kærlighed, der er forudsætning for medmenneskelighed. Vi vægter dannelsesaspektet i litteraturen, og via litteraturarbejdet udbygges elevernes sproglige værktøjskasse gennem samtale, dialog og skriftligt arbejde.

Vi opdrager med pligt som forudsætning for rettigheder. Oftest udvælger læreren indholdet, og eleverne kan have indflydelse på metodevalg/ arbejdsform. Synopseprøven i mundtlig dansk efter 9. og 10. klasse er et eksempel på elevens individuelle valg af tekst og fordybelsesområde.

Evaluering af arbejdet med Frihed og folkestyre i danskfaget sker oftest gennem dialog, men skriftlige evalueringer forekommer også.

I undervisningen i fremmedsprog gives eleverne medbestemmelse ved valg af undervisningsformer og undervisningens organisering, ligesom eleverne kan have medbestemmelse ved valg af undervisningstemaer. I engelskundervisningen i overbygningen er der særligt fokus på Frihed og folkestyre gennem temaer som: Apartheid, Racism, Civil Rights, Communication, Selecting sources og Form of government.

I fagene kristendom/samfundsfag/historie forsøger lærerne at møde eleverne og tage afsæt, dér hvor eleverne er. Temaer i undervisningen, hvor Frihed og folkestyre særligt er i fokus, er: Elevernes egen personlige frihed, Ytringsfrihed og ansvar, Grundloven, Den Franske Revolution, Menneskerettigheder og Oplysningstiden.

De naturvidenskabelige fag

I orientering i 3.-6. klasse, i fysik/kemi fra 6. klasse samt i biologi og geografi fra 7. klasse er målet, at eleverne opnår viden og faglig indsigt til at kunne deltage kvalificeret i en diskussion samt tage personligt stilling til samfundsmæssige problemstillinger som f.eks. bæredygtighed, økologisk versus konventionel, forbrug og ressourcer, brug af forsøgsdyr, energiforbrug og valg af energikilder samt alkohol og andre stoffers indvirkning på kroppen.

Ved at sætte elevernes erhvervede viden i spil, f.eks. i paneldiskussioner om en bestemt problemstilling, tydeliggøres, at eleverne selv har et valg, og at valg har konsekvenser. 

 

De praktisk/musiske fag

Eleverne har medindflydelse på indhold og organisering af undervisningen i de praktisk/musiske fag.

I musik er eleverne, afstemt efter deres alder, medbestemmende omkring opbygning og idéforslag til de enkelte sammenspilsnumre.

I håndværksfagene billedkunst, håndarbejde og sløjd laver eleverne flest individuelle projekter, hvor personlige valg træffes og afprøves.

 

 

Frihed og folkestyre i skolens øvrige aktiviteter

 

Elevrådsarbejde

Skolen har et elevråd med repræsentanter fra 1.-10. klassetrin. Hver klasse vælger en elevrådsrepræsentant samt en suppleant. To lærere er kontaktpersoner for elevrådet og deltager i alle elevrådets møder. Elevrådets formandskab har foretræde for lærerrådet.

Alle elever kan foreslå emner (via elevrådets postkasse), som de ønsker drøftet i elevrådet, men emnerne skal tages op i egen klasse, inden de foreslås elevrådet. Dagsordenen drøftes i klasserne inden elevrådsmødet, og på elevrådsmøderne fremfører repræsentanterne klassernes holdninger og forslag.

Elevrådet inddrages i arbejdet med undervisningsmiljøvurderingen, ligesom det har bidraget til udarbejdelsen af skolens antimobbestrategi.

Elevrådets mål er:

  • at øve indflydelse på skolens forhold vedrørende elevernes skolegang

  • at være synlige, f.eks. ved at præsentere dagsorden for elevrådsmøder ved morgensang og ved at deltage på lærermøder

  • at rekruttere elever fra Fredericia Realskole til Fredericia Kommunes Unge-Byråd, hvis et sådant genopstår

 

Projektarbejde

Alle klasser fra 1. til 9. klasse har én projektuge årligt, hvor der, afstemt efter elevernes alder, arbejdes projektorienteret. Fra 7. klasse arbejdes målrettet mod den obligatoriske projektopgave i 9. klasse med krav om såvel et skriftligt produkt som en mundtlig fremlæggelse/formidling.

Når eleverne arbejder projektorienteret, vælger de i grupper et underemne og laver en problemformulering ud fra et fælles overordnet emne (valgt med elevernes medbestemmelse) og søger at besvare denne. Arbejdsprocessen stiller krav til elevernes samarbejdsevne, refleksionsevne samt evne til at tage ansvar for processen, arbejdsopgaven og arbejdsfællesskabet. Her tager alle elever aktivt del i beslutningsprocesserne.

Sideløbende med løsning af projektopgaven arbejder grupperne med en social kontrakt i form af en logbog. Alle gruppens medlemmer lærer at argumentere for og respektere de beslutninger, der er bedst for gruppen, og de lærer at turde stille krav til hinanden. Gennem projektarbejde lærer eleverne værktøjer til at gøre deres indflydelse gældende ikke kun i skolen men også som samfundsborgere.

Projektopgaven evalueres gennem samtale mellem lærer og elever, ved fremlæggelsen, gennem logbogen og fra 7. klasse gives karakter.

 

Frihed og folkestyre i skolens kontakt med den enkelte elev og på klasseniveau

I klasselærerarbejdet arbejder vi med børnenes sociale kompetencer:

  • Eleverne lærer at udtrykke sig konstruktivt i forhold til andres væremåde

  • Alle involverede parters mening er vigtig, når der løses konflikter

  • Din frihed går dertil, hvor du krænker andres

Eleverne oplæres til at deltage i udbytterigt og konstruktivt samarbejde, hvor man lytter til hinanden. Dette sker bl.a. gennem brug af læringsmakkere og cooperative learning-strukturer. Gennem tydelig klasserumsledelse og en organisering af undervisningen, som muliggør høj grad af elevaktivitet, udvikles elevernes evne til samarbejde.

Klasserne arbejder med Frihed og folkestyre gennem forberedelse og efterbehandling af elevrådsmøder og helt konkret på klasselærerdagen, hvor klassens regelsæt gennemarbejdes.

I skolens arbejde med elevernes trivsel lærer eleverne at mærke egne grænser og at sige fra. Vi arbejder med at styrke elevernes jeg-følelse – alt sammen elementer som bidrager til, at det bliver nemmere at agere i fællesskabet.

Fra skoleåret 2017/18 underviser skolen eleverne i 7.-8. klasse i MOT. MOT er et koncept, hvor der arbejdes systematisk med elevernes trivsel. MOT er norsk og betyder MOD. MOD til at leve, MOD til at vise omsorg for sig selv og andre og MOD til at sige til og fra.

Fra august 2018 har 9. klasserne også MOT på programmet.

Klasselæreren varetager kontakten med den enkelte elev i dagligdagen og gennem elevsamtaler.

Fra 4. klasse deltager eleverne i skole/hjem-samtalerne sammen med deres forældre.

 

Dato for evalueringen: december 2017 - januar 2018

 

Evalueringsmetode:

Skolens selvevaluering af Frihed og folkestyre er sket ved brug af følgende metoder:

  • Skolens ledelse har udarbejdet og gennemført en spørgeundersøgelse blandt elever i 7.-9. klasse, udvalgte forældre med børn på 4.-9. klassetrin og skolens lærere. Resultatet af undersøgelsen er drøftet blandt lærerne, og elevers og forældres svar er brugt som spejl for lærernes egen oplevelse.

  • På et lærermøde er centrale værdier på området Frihed og folkestyre drøftet, og lærerne har fundet tegn på, hvordan værdierne leves sammen med eleverne i skolens hverdag.

  • Lærerne har drøftet frihedsgrader i lærerjobbet og for eleverne. Formålet var at finde ud af, hvad der understøtter oplevelsen af frihedsgrader for lærere og elever, og hvad der skal til for i højere grad at udnytte frihedsgraderne.

 

Selvevalueringsarbejdet er sammenfattet af skolens ledelse i nærværende evaluering.

 

Evalueringsresultat:

Fra spørgeundersøgelsen blandt elever, forældre og lærere fremhæves følgende udvalgte resultater som en ”temperaturmåling” på skolens arbejde med Frihed og folkestyre:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skolen er tilfreds med resultatet af spørgeundersøgelsen, som viser, at elever og forældre i overvejende grad oplever et skolemiljø præget af gensidig respekt, tolerance og plads til forskellighed. Undervisningen opleves som givende eleverne mulighed for at arbejde med samfundsmæssige problemstillinger samt grundlag for personlig stillingtagen. Endelig oplever elever og forældre, at eleverne er en aktiv del af evaluering af undervisning og eget arbejde.

Færre elever/forældre end lærere svarer i kategorien ”i høj grad” på en række spørgsmål. Dette giver anledning til refleksion over, om vi er tydelige og dygtige nok til at inddrage eleverne, når vi arbejder med de nævnte områder. Der er en tendens i svarene til, at eleverne på 9. årgang svarer mindre positivt end eleverne på 7.-8. årgang. Der kan være mange forklaringer på dette; 9. årgang er ældre og har andre forventninger til at blive medinddraget. På 9. årgang rettes undervisningen i høj grad mod Folkeskolens Prøver, og måske får andre forhold mindre opmærksomhed i hverdagen. Der er tale om et øjebliksbillede, hvor eleverne kan have oplevelser fra bestemte undervisningsforløb i tankerne. Skolen kan på baggrund af undersøgelsen have en opmærksomhed på de ældste elevers oplevelse af mødet med lærerne i og omkring undervisningen.

 

Drøftelser i lærergruppen af skolens værdier og centrale begreber omkring frihed og folkestyre oplever vi som helt centrale for at have det nødvendige fælles fodslag og samtidig kunne agere individuelt som lærer. Der er ikke en egentlig konklusion på denne del af evalueringsarbejdet, men drøftelserne giver en opmærksomhed på, at vi løbende må beskæftige os med værdierne for at give dem liv i hverdagen.

 

Arbejdet med frihedsgrader i lærerarbejdet munder ud i en revideret model for, hvordan lærerne anvender deres møde- og samarbejdstid meningsfuldt for den enkelte og med størst muligt fokus på faglighed og elevernes læring.

 

Arbejdet med frihedsgrader for eleverne har givet flg. opmærksomhedspunkter:

 

  • Eleverne bliver set og hørt – f.eks. fremlægger de for hinanden

  • Vi lærer eleverne betydningen af den demokratiske samtale – lytte, respektere, begrunde

  • Vi lærer eleverne betydningen af, at flertallet ”bestemmer” - med respekt for mindretallet

  • Eleverne samarbejder, bl.a. projektorienteret

  • Skolen har et elevråd med demokratisk valgte repræsentanter

  • Elevrådet er med til at gennemføre nogle ideer – får erfaringer med demokratiske processer

  • Unge Byråd

  • Børneafstemning på biblioteket

 

Konklusionen på selvevalueringen af Frihed og folkestyre er, at vi kan blive mere bevidste om, hvornår og hvordan Frihed og folkestyre indgår i undervisningen og i skolens hverdag i øvrigt. Vi skal løbende diskutere værdier med hinanden og eleverne for at holde værdierne levende, finde tegn på dem i skolen og leve dem i vores hverdag sammen med eleverne.  

 

 Mål frem mod næste evaluering:

 

  • Øge bevidstheden hos lærere og elever om centrale værdier som gensidig respekt, ligeværd, ansvarlighed og fællesskab i skolens hverdag

  • Øge bevidstheden om, hvor vi i skolen kan give eleverne medindflydelse og lære eleverne at være en aktiv del af demokratiske processer

  • Fortsat fokus på læringsmål og evaluering med høj grad af elevinvolvering

 

Handleplan:

Skolen ønsker at arbejde læringsmålsorienteret og har fokus på at opstille mål, at oversætte læringsmål til elevsprog, at inddrage eleverne i opstilling af kriterier for at nå læringsmålene og i evalueringsprocesser. Lærernes fokus på læringsmål og evaluering forventes at have en afsmittende effekt på elevernes oplevelse af at have indflydelse på egen læring, på egen hverdag i skolen og på skolens fællesskab. Arbejdet med læringsmålsorientering er igangsat i 2015 og fortsættes.

 

Fortsat implementering af MOT på 7.-9. årgang. MOT sætter fokus på at tage ansvar for sig selv og andre, at søge indflydelse og at træffe valg. MOT arbejder aktivt med værdierne og får eleverne til at reflektere. Kendskabet til MOT udbredes til alle lærere i udskolingen.

 

Næste evaluering:

Frihed og folkestyre evalueres næste gang i 2021.

 

PP/11-03-2018

 

Telefon

7592 0720

7620 0520
 

Kontakt

fr@fruv.dk

Adresse

Købmagergade 72

7000Fredericia

 

© HK/2013

Fredericia Realskole