Kerneområde 10: Skoleledelsens kvalitetssikring og - udvikling af undervisning

Formålet med selvevalueringen af området er at evaluere skoleledelsens sikring og udvikling af undervisningens kvalitet.

 

Skolens ledelsesstruktur siden fra 1. november 2018 og frem til på evalueringstidspunktet været på følgende måde;

SFO-lederen giver sparring og har ansvar for elevforhold på 0.-3. klassetrin, viceskolelederen har det pædagogiske ansvar for 4.-10. klassetrin.

SFO-lederen er nærmeste leder for pædagogerne og pædagogmedhjælperne. Viceskolelederen er nærmeste leder for lærerne på 4.-10. klassetrin, og skolelederen er nærmeste leder for lærerne på 0.-3. klassetrin.

Skolelederen har det overordnede pædagogiske ansvar og en mere overordnet strategisk rolle.

 

Fredericia Realskole er en almen, boglig skole, som vægter udviklingen af elevernes faglige kundskaber sideløbende med elevernes alsidige, personlige og sociale udvikling.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Evalueringen indeholder en beskrivelse af:

 

Del A – DPs undersøgelsesspørgsmål:

10 a) – Skoleledelsens plan for kvalitetssikring af undervisningen

10 b) – Skoleledelsens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen

10 c) – Skolens kompetenceudviklingsplan

10 d) – Hvordan skoleledelsen holder sig orienteret om nye krav til de frie grundskoler og grundskolen i øvrigt samt hvordan disse implementeres

 

 

Del B – skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål:

1) – Hvordan virker WalkThrough (WT) som en del af skoleledelsens kvalitetssikring og –udvikling?

2) – Hvordan har lærernes årsplaner udviklet sig siden sidste evaluering – og hvad arbejder vi henimod?

3) – Hvad er status på udarbejdelse af handleplaner for faglige- og trivselsmæssige indsatser - og hvordan fungerer det?

4) Hvordan arbejder vi med vores skolekultur –for fortsat at sikre institutionel stabilitet?

 

Del A:

10 a) – Skoleledelsens plan for kvalitetssikring af undervisningen

 

  • Skoleledelsen har lavet en struktur i organisationen, der understøtter, at kvalitetssikring af undervisning kan finde sted i alle dele af organisationen.

  • Skolen vægter lærernes faglighed højt. Alle lærere på skolen er uddannede faglærere – eller har tilsvarende kompetencer. Lærerne videreuddannes så de til enhver tid besidder de relevante kompetencer. Alle nyansatte lærere er igennem et grundigt ansættelsesforløb for at sikre det rette match. Alle nyansatte lærere har en mentor tilknyttet i det første skoleår.

  • Skolen har læringsvejledere på centrale områder; læsning, sprog, matematik og AKT. Ledelsen har en forventning om, at læringsvejlederne har en større faglig viden på deres felt end den enkelte lærer og leder har. Læringsvejledernes rolle er at give faglig sparring til kolleger og til ledelsen.

  • Alle lærerne sidder i fagudvalg, hvor bl.a. undervisningsforløb, læring, læringsmål, evaluering, Fælles Mål og nye tiltag inden for de enkelte fagområder er vigtige omdrejningspunkter. 

  • Ledelsen er på WT ca. 2 gange årligt hos den enkelte lærer. Ved Walk Through får ledelsen

       konkret indblik i undervisningssituationen i forhold til udvalgte fokusområder.

       WT gennemgøres bl.a. for, at ledelsen får et bredere indblik i undervisningssituationer og

       dermed kan give en mere velfunderet og konstruktiv feedback/feedforward til den enkelte

       lærer – WT sker forud for MUS-samtalen med læreren.

  • Tests, Nationale Tests, terminsprøver og årsprøver fungerer bl.a. som en del af ledelsens kvalitetssikring.

       Vi anser alle former for tests som evalueringsværktøjer.

  • To gange årligt holdes der, forud for skole-hjem-samtalerne, klassemøder omkring den enkelte klasse. På klassemøderne drøftes elevernes faglige niveau samt trivsel. På klassemøderne vurderes det, hvorvidt det enkelte barn er i faglig og trivselsmæssig progression. Handleplaner på elever kan udarbejdes efter klassemøderne.

  • Gennem en struktureret plan for kvalitetssikring af undervisningen sikrer ledelsen mulighed for, at bedst mulig læring finder sted for eleverne. Dette sker for at sikre læringsprogression hos den enkelte elev.

 

10 b) – Skoleledelsens plan for kvalitetsudvikling af undervisningen

 

  • Gennem det sidste halve år har alle skolens medarbejdere, skolebestyrelse og ledelse haft fokus på arbejdet med skolens vision og værdier. Ledelsen anser det for yderst vigtigt og værdifuldt, at vi som samlet organisation pejler mod noget fælles.

  • Skolens undervisningstilbud ligner i fagrække og timetal folkeskolens, og hvor det adskiller sig, er det begrundet i skolens værdigrundlag.

  • Skolens niveaudelte undervisning for de ældste elever er afstemt efter skolens ståsted som en faglig, boglig skole. 

  • Lærerne arbejder sammen i ”samarbejdsfora”, hvor gruppens medlemmer gennem et helt skoleår har fælles fokus på at udvikle forskellige områder af skolens praksis. Eksempler på gruppers fokus er; ”Evaluering på mellemtrinnet på tværs af fagene” og ”Kildearbejde – hvordan sikrer vi bedre kvalitet i elevernes bearbejdning og analyse af kilder”.

  • Skoleledelsen prioriterer tid til fagudvalgene, som på flere måder er omdrejningspunktet for udviklingen af undervisningen i de enkelte fag. Hvert fagudvalg har en fagudvalgsformand, hvoraf flere har en vejlederuddannelse. Alle lærerne sidder i hver 2 fagudvalg.

  • Lærerne udarbejder årsplaner, hvor målene for undervisningen er tydelige.

  • Skoleledelsen understøtter tiltag, projekter og fokusområder til kvalitetsudvikling af undervisningen, som bringes på banen af lærere, læringsvejledere og pædagoger.

 

10 c) – Skolens kompetenceudviklingsplan

  • Kompetenceudvikling for skoles medarbejdere og ledelse finder sted både på og uden for skolen.

  • Kompetenceudviklingen er både drevet af medarbejdernes egne ønsker samt skolens behov for udvikling.

  • Skolen har strategi, principper og retningslinjer for kompetenceudvikling.

  • Skolen har løbende punkter på lærermøderne og personalemøderne i SFO, som understøtter

       kompetenceudviklingen i organisationen. Punkterne er planlagt i samarbejde med Pædagogisk Udvalg. På denne måde sætter vi løbende spot på            centrale områder af skolens hverdagspraksis.

  • Kompetenceudvikling finder også sted, når vi har pædagogiske dage mv. med eksterne oplægsholdere;                                                                              f.eks. ungdomsforsker Søren Østergaard samt psykolog Rasmus Alenkær.

  • Selvevalueringen er med til at tydeliggøre i hvilken retning kompetenceudvikling skal prioriteres.

 

10 d) – Orientering om nye krav

  • Skoleledelsen holder sig orienteret via Undervisningsministeriet og Danmarks Private Skoler.

  • Skoleledelsen og/eller relevante medarbejdere deltager i informationsmøder, deltager i netværk,

       er repræsenteret til DPs Årsmøde. Skoleledelsen er til stadighed opsøgende på ny viden og nye krav.

  • En effektiv skoleledelse og et dygtigt kontorpersonale sikrer, at obligatoriske bestemmelser hurtigt bliver implementeret i skolens procedurer og politikker.

  • Skolens medarbejdere lever op til de beskrevne procedurer og politikker – skolens ledelse sikrer strukturer i organisationen, der understøtter, at dette kommer til at ske i praksis. Eksempel herpå; skolens setup omkring terminsprøver afspejler måden hvorpå afgangsprøverne afvikles.

 

 

Del B – skolens egne formulerede undersøgelsesspørgsmål:

1) - Virker Walk through som en del af skoleledelsens kvalitetssikring og –udvikling?

 

Fra skoleåret 2018-2019 har WT været en fast del af skoleledelsens måde at kvalitetssikre og –udvikle på.

 

To grupper af lærere er i skoleåret 2018-2019 blevet interviewet i forhold til at få deres vurdering af WT – essensen af disse interviews følger her:

  • WT er med til at give ledelsen indblik i de udfordringer, der er med enkelte elever/klasser/med undervisningen generelt/etc.

  • WT er en form for kvalitetssikring – det er i mindre grad et pædagogisk udviklingsværktøj

  • Det er dejligt at få lederens anerkendelse ved MUS/efter WT

  • Det er godt med feedback, og godt hvis/når dette bliver udlagt som valgmuligheder frem for anvisninger til den enkelte underviser

  • Godt at elever – også gennem WT – får kendskab til lederne, også som andet end en autoritet

  • Synlig ledelse over for både personaler og elever – vigtigt at ledelsen viser interesse og nærvær

  • Det opleves ikke, at WT under nuværende form, har afgørende effekt på elevernes udbytte af undervisning – til gengæld opleves, at WT er med til at ”sætte ansigt på, hvem lederne er”. Dette skaber tryghed

  • Åbenhed er godt – en kultur, hvor vi videndeler og samarbejder mere, har gennem de seneste par år været under udvikling. Dette er super godt

  • WT er med til at give indspark til ledelsens fornemmelse for dagligdagen – og dermed hvilket behov der er for kompetenceudvikling

Ledelsen vurderer, at vi som ledelse ikke driver udvikling gennem WT. Derimod kan WT bruges til at følge op på tiltag – fx elevers trivsel, elevers faglige udvikling og skolens værdier i hverdagen.

WT er en god måde for ledelsen at få ”førstehåndsindtryk” fra undervisningen på – ledelsen får gennem WT et blik ind i læreprocesser, stemningen i klassen, relationerne i organisationen og samlet set vurderes WT som et godt afsæt for MUS-samtalen med den enkelte lærer.

Ledelsen er godt tilfredse med den måde, hvorpå vi anvender WT som ledelsesredskab og vil fortsætte denne praksis.

 

2) – Hvordan har lærernes årsplaner udviklet sig siden sidste evaluering – og hvad arbejder vi henimod?

 

Skolen havde forud for sidste evaluering lavet en skabelon til udarbejdelsen af årsplanerne. Skolen har i en periode arbejdet målorienteret, dette er skolen nu gået væk fra. Skolen har i stedet rettet fokus mod læringsmål og evalueringstiltag, som skal beskrives i årsplanen.

Årsplanerne udarbejdes individuelt af den enkelte lærer eller i selvbestemte grupper/teams – den enkelte lærer har fortsat friheden til at præge årsplanen på den måde, som giver bedst mening for den givne elevgruppe i klassen.

Vi har arbejdet med at få integreret det obligatoriske emne Uddannelse og Job på 0.-6. årgang.

Vi vil arbejde frem mod at få de to andre emner – ”Færdselslære” og ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” – integreret i årsplanerne.

Ledelsen vurderer, at skolen har arbejdet ihærdigt på at evaluere og udvikle på skolens praksis omkring udarbejdelsen af årsplaner.

 

3) – Hvad er status på udarbejdelse af handleplaner for faglige- og trivselsmæssige indsatser - og hvordan fungerer det?

 

Der udarbejdes handleplaner for de elever, hvor der iværksættes en særlig faglig indsats. Handleplanen laves, når læreren er gået i gang med at undervise eleven alene eller på et mindre hold. Handleplanerne opdateres løbende, og slutdato for forløbet skrives ind i handleplanen.

Skolen har som noget nyt udviklet et opfølgningsværktøj til vurdering af elevernes trivselsmæssige udvikling. Dette trivselsværktøj bruges på klassemøderne, som afholdes forud for skole-hjem-samtalerne i efteråret og foråret. På klassemøderne drøftes elevernes faglige udvikling naturligvis også.

Opfølgningsværktøjet er udsprunget af et behov for overblik og struktur – dels i trivselsgruppen og dels i ledelsen.

Første gang opfølgningsværktøjet har været anvendt er på klassemøderne i efteråret 2019.

Ledelsens umiddelbare vurdering er, at opfølgningsværktøjet fungerer godt.

 

 

4) Hvordan arbejder vi med vores skolekultur –for fortsat at sikre institutionel stabilitet?

Alle medarbejdergrupper og bestyrelsen på skolen har siden foråret 2019 arbejdet med skolens vision og værdier i en struktureret proces. Ledelsen har meget bevidst inddraget alle medarbejdergrupper i denne proces, bl.a. for at sikre ejerskab og fælles fodslag i organisationen.

Arbejdet med skolens kultur sker både i den ovennævnte strukturerede proces og i det daglige arbejde – mellem leder og medarbejder, mellem kolleger, mellem voksne og børn.

Ledelsen vurderer, at vi er i en spændende og udbytterig proces omkring udviklingen af vores skolekultur.

 

Dato for evalueringen:

Evalueringen er sket i perioden december 2018-januar 2019 samt oktober 2019.

 

Evalueringsmetode:

Dataindsamlingen, som danner udgangspunkt for evalueringen, har fundet sted gennem viceskolelederens interviews af to grupper lærere i forhold til at få Walk Through belyst, samt gennem to strukturerede dialoger mellem skoleleder og viceskoleleder ud fra DPs selvevalueringsmodel.

 

Evalueringsresultat:

Skolens ledelse er undervejs i sine drøftelser af og refleksioner over eget arbejde med kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af skolens undervisning blevet opmærksom på, at arbejdet med undervisningens kvalitet fletter sig ind i et utal af ledelsens opgaver.

Vi er tilfredse med gennem selvevalueringen at kunne kortlægge, at vi på skolen har en række retningslinjer og procedurer, som er med til at sikre en høj undervisningskvalitet. Skolen har et fagligt velfunderet lærerkollegium, og skolens elever klarer sig generelt set fagligt rigtig godt.

 

Ledelsen er opmærksomme på, at ledelsen spiller en vigtig rolle i fortsat at understøtte arbejdet med skolens kerneopgave; undervisningen og elevernes læring. Ledelsen understøtter arbejdet med skolens kerneopgave gennem tydelig pædagogisk ledelse af lærerne og gennem en tydelig vision og et tydeligt værdisæt, som skal fungere som pejlemærker i organisationen.

Skolens styrke består i, at vi alle arbejder i en fælles retning, mod fælles forståelser og fælles retningslinjer, hvilket kræver aktiv og synlig ledelse - også omkring kerneydelsen.

 

 

Mål frem mod næste evaluering:

Skolens ambition er fortsat et være en faglig stærk skole. Det stiller store krav til undervisningens kvalitet.

 

Ledelsens mål for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af undervisningen frem mod næste evaluering er:

  • Opfølgningsværktøjet, som bruges på klassemøderne forud for skole-hjem-samtalerne, er blevet en integreret del af skolens praksis for at sikre kontinuitet omkring opfølgningen på elevernes trivsel og faglige progression.

  • Alle skolens medarbejdere ”lever skolens værdier”, og som organisation nærmer vi os visionen. Ledelsen bruger bl.a. Walk Through til at observere dette.

  • Lærernes årsplaner indeholder de tre obligatoriske emner; ”Færdselslære”, ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab” samt ”Uddannelse og Job”.

 

 

Handleplan:

Opfølgningsværktøjet:

Opfølgningsværktøjet bruges struktureret på klassemøderne forud for skole-hjem-samtalerne i efteråret og i foråret.

De lærere, der deltager på klassemøderne, har forud for klassemødet omkring en bestemt klasse vurderet den enkelte elevs trivsel og faglige progression.

Klasselæreren er tovholder på, at der laves handleplaner på elever i mistrivsel. Specialundervisningslærerne er tovholdere på, at der laves handleplaner på elever, som modtager særligt tilrettelagt undervisning.

 

Vision og værdier:

Ledelsen vurderer alle tiltag i organisationen ud fra spørgsmålet om, hvorvidt et givent projekt eller en given indsats bringer den samlede organisation ”tættere på” eller ”længere væk fra” visionen. Projekter, tiltag og indsatser, der vurderes at bringe organisationen tættere på visionen, vægtes altid højest.

Eleverne præsenteres løbende for skolens vision og værdier – dette sker bl.a. gennem indholdet på morgensang og i den daglige undervisning i klassen.

Medarbejdergruppen arbejder løbende med skolens vision og værdier. En vision og et værdisæt bliver ikke en integreret del af skolens kultur ved at blive skriftliggjort – dette sker ved, at vi løbende arbejder med både visionen og værdierne i hverdagen i vores strategiske beslutninger.

 

Obligatoriske emner:

Skolen har udarbejdet et årshjul for emnet ”Uddannelse og Job”.

Skolen har udarbejdet en struktureret måde, hvorpå der arbejdes med emnerne ”Færdselslære” og ”Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab”.

 

 

Næste evaluering:

Området evalueres næste gang i evalueringsperioden 2019-2022.

 

 

AHK/31-10-2019

Telefon

7592 0720

7620 0520
 

Kontakt

fr@fruv.dk

Adresse

Købmagergade 72

7000Fredericia

 

© HK/2013

Fredericia Realskole